|
|
||
|
|
Flyvestation Vandels historie Fliegerhorst Vejle [Vandel] 1943 - 1945 Hvorfor en flyveplads i Vandel? �ret var 1943, 2. verdenskrig havde raset i 4 �r, de tidligere s� sejrrige og hurtigt fremrykkende tyske tropper var nu blevet stoppet og de allierede pressede dem p� alle fronter. Den 29. august gik den danske regering af og landets ledelse overgik til Scavenius’ departementschefstyre. De allierede var begyndt at geng�lde de tyske terrorbombninger af England, specielt London, med bombninger af de tyske storbyer. Flere af de allieredes bomberuter mod Berlin gik gennem dansk luftrum, derfor og fordi tyskerne kendte til engelske planer fra 1. verdenskrig, som gik ud p� at angribe tyskland fra nord via en landgang i Jylland, �nskede tyskerne et st�rkt luftforsvar i Jylland. Udover de allerede aktive flyvepladser i �lborg og Karup blev bygningen af 3 nye igangsat. En ved Haderslev, en ved Tirstrup, og endelig en ved Vandel kaldt: Fliegerhorst Vejle. I sensommeren 1943 ankom en afdeling tyske pionersoldater til Randb�l. De gik straks i gang med at lave jordbundsunders�gelser i omr�det omkring Vandel. Nyheden l�b hurtigt i lokalsamfundet og inden l�nge mente rygterne at vide, at det var en flyveplads, der skulle anl�gges. De tyske myndigheder, dvs. General der Luftwaffe in D�nemark, havde udset sig et omr�de p� 6.000 tdr. land til anl�ggelsen af flyvepladsen. Ekspropriationen af de 6.000 tdr. land (3.333,18 ha) kostede den danske stat n�sten 5,5 millioner kroner, i erstatning til de eksproprierede familier. Der blev i alt beslaglagt 88 landbrugsejendomme, 78 beboelsesejendomme, 10 andre bygninger (skoler, missionshuse m.v.) samt 15 ubebyggede grunde. Umiddelbart efter jul, den 27. december 1943 blev de f�rste beboere i Vandel sat ud af deres hjem, som f�lge af eksproprieringen. Op imod 800 mennesker m�tte efterf�lgende forlade deres hjem. De sidste var ude/forlod deres hjem den 1. juli 1944. Der flytter nye folk ind i Vandel. Efter udflytningen blev der hurtigt indkvarteret 1.240 tyske soldater, de skulle st� for bevogtningen af den enorme byggeplads der ogs� omfattede anl�ggelsen af bef�stningsv�rkerne i og omkring Vandel. Det var den tyske byggeorganisation ”Organisation TODT” der forestod byggeriet og arbejdet blev udf�rt af tyske og danske firmaer (se n�rmere detaljer i N.M. Schaiffel-Nielsen�s bog ”De tog vore hjem”). P� omr�dets nord�stlige hj�rne blev der anlagt en 240.000 m 2 stor lagerplads for bygnings-materialer, her l� ogs� byggeledelsens kontor ”Bauleitung Vandel”. Forsyningsvejen for den store entreprise var perfekte, hovedvejen l�b t�t forbi lagerpladsen, sandet til st�beriet l� i undergrunden og til lokaljernbanen mellem Grindsted og Vejle blev der anlagt et sidespor fra Vandel gennem Bauleitung til en sydlig liggende perron, hvor der senere blev anlagt ammunitionsbunkere. Et af de lokomotiver som k�rte p� str�kningen under bes�ttelsen, og derved transporterede byggematerialerne og dagligt de op imod 700 danske arbejdere fra Vejle til Vandel og retur, st�r i dag p� Jernbane-museet i Odense. Midt i januar 1944 gik man godt en � km syd for Vandel by i gang med at rydde et omr�de, 2.060 m langt og 750 m bredt, her skulle startbanen anl�gges. Der blev anlagt en 10 cm tyk og 60 m bred betonbane. En betonbane var n�dvendig, hvis f.eks. de nye jetfly Messerschmitt ME262A skulle kunne lande p� banen. I startbanen og de ca. 8 km rullebane var der indbygget 276 spr�ngbr�nde og 255 sp�rrebr�nde. Begge indretninger kunne fjernudl�ses og skulle g�re anl�gget ubrugeligt som landingsbane for de allierede ved et angreb, hvor man indtager banesystemer og indflyver tropper og materiel og derved f�r opbygget et brohoved. Spr�ngbr�ndene var anbragt med 68 m mellemrum og skiftevis h�jre og venstre side af banen. Spr�ngbr�ndenes spr�ngladninger var s� kraftige, at baneanl�gget ville blive fuldst�ndig �delagt. Sp�rrebr�ndene var anbragt i r�kker p� 6 p� tv�rs af banen, de var dog ikke kraftigere end at tyskerne hurtigt kunne reparere skaden og f� deres egne fly i luften. Den f�rste chef for flyvepladsen var Oberst Erich Kauss, han var lidt af en herre. I montren kan man se fotos af ham p� motorcykel og med solbriller. Obersten var soldat til fingerspidserne, og dette kom klart til udtryk da han efter den 4. maj skulle overgive sig. Han ville ikke overgive sig til civilisterne fra modstandsbev�gelsen, det skulle v�re til en embedsmand. Det blev s� skovrideren (han havde jo i det mindste ogs� en p�n uniform) men til ham ville obersten kun overgive den civile del af flyvepladsen. Den milit�re del ville han kun overgive til engl�nderne. I �vrigt n�gtede obersten pure at aflevere sin tjenestepistol, det skete f�rst langt senere. (forts�ttes)
Tyske
aktiviteter i Fitting, N�rup, Randb�l, Vandel og Vingsted
1940-1945
|
|